1. februar 1845 Malthe bliver føbt i Sørbymagle
Fødselsdagen og dåben fremgår af kirkebøgerne fra Sørbymagle Sogn.
Sørbymagle Sogn
Hovedministerialbog
Hovedministerialbog
Sørbymagle Sogn
Kontraministerialbog
Kontraministerialbog
17. april 1859 Malthe bliver konfirmeret i Sørbymagle Kirke
Konfirmationen fremgår af kirkebøgerne fra Sørbymagle Sogn, hvor Malthe står som nr. 1.
Sørbymagle Sogn
Hovedministerialbog
Hovedministerialbog
Sørbymagle Sogn
Kontraministerialbog
Kontraministerialbog
Lægds- og søruller blev benyttet til at holde styr på hvor de værnepligtige befandt sig ude i verdenen.
Ifølge værnepligtsloven af 1849 §5 skulle drenge optages i lægdsrullerne, når de blev konfirmeret, hvilket Malthe også blev.
Lægdsrullerne er blevet holdt på mindst fire niveauer.
På øverste niveau er Generalkrigskommissariatet, 2. Sjællanske Distrikt, næste niveau er Sorø Amt, tredje niveau er Antvorskov Birk og sidste niveau må være Sørbymagle Sogn.
Lægdsrullerne på sidste niveau er desværre blevet kasseret i hele landet med undtagelse af Tikøb Sogn ved Helsingør.
Øverste lægdsrulle niveau:
Generalkrigskommissariatet angående Udskrivningsvæsenet
Lægdsruller
2. Sjællanske Distrikt
| | Skolelærer Gerhard Tetens Hoff | Conf 1859 |
| J | 234 | Malthe Sehested | Sørbymagle | 1/2 45 | Lægdet | 22/11 59 medd Int Pt N 478 |
| | Hoff | le | | |
| | Til Sørullen 01 som Helbef 6/64 |
J er et bogstav der svarer til året, hvor lægdsrullen er ført. J svarer her til 1859.
254 er Malthes nummer i lægdsrullen.
Malthes far skolelærer Gerhard Tetens Hoff, er også angivet.
Malthe selv. Fødested, Sørbymagle, og fødselsdato 1. februar 1845.
Opholdssted er i lægdet. Dvs. Sørbymagle Sogn.
Conf 1859 betyder konfirmeret 1859.
22/11 59 medd. Int Pt N.478 betyder
22. november 1859 meddelt interim patent nummer 478
For at komme ud at sejle skulle en sømand have et patent.
Patentet skulle fremvises til den lokale krigskommissær eller tolder hvor sømanden på- eller afmønstrede et skib.
Med en forholdsvis indviklet procedure kunne tilhørslægdet, her Sørbymagle, følge med i, hvor sømanden opholdt sig.
Et patent blev meddelt til søfolk fra sørullen, mens søfolk fra lægdsrullen fik et
interim patent. En sømand fra lægdsrullen fik tildelt et nyt patent, når han blev overført til
sørullen. For at blive overført til sørullen fra lægdsrullen skulle forskellige kriterier være
opnået, som bla. måltes i befarenhedsgrad. Mere herom senere.
Malthe får, fordi han står i lægdsrullen, tildelt et interimt patent med nummer 478.
Til Sørullen som helbefaren 6/64.
Malthe overføres til sørullen i maj 1864 med en befarenhedsgrad som helbefaren. Påtegningen må være sket juni 1864.
Andet lægdsrulle niveau:
Arkivskaber: 2. Udskrivningsdistrikt
Arkivserie: Sorø amt 1859 J
Pakke: Pakke nr. 88
Denne rulle er ikke blevet digitaliseret og lagt online. Nedenstående billede har jeg selv taget med iPhone på Rigsarkivets læsesal i København.
| | Skolelærer Gerhard Tetens Hoff | | Conf: 1859 |
| J | 234 | Malthe Schested | Sørbymag | 1/2 45 | | Lægdet | 22/11 59 meddelt Int Pt. No 478 |
| | Hoff | =le | fra 22/11 59 = afm Flensbg 6/10 60 fra England med Klyhn |
| | | | Flensbg 1/12 60 til Vestindien med Klyhn, 17/6 61 |
| | | | d 28/6 61 ” Belgien ” do , 9/9 61 |
| | | | d 5/12 61 ” Vestindien ” do , Kbhavn 26/4 62 = 28/5 63 |
| | 6/5 64 overført til Sørullen 01 | |
| | som Heelbefaren x | |
| | | | 1/1 65 | | |
|
Her er alle oplysningerne fra lægdsrullen på første niveau gentaget. Den præcise dato, 6. maj 1864, for overførslen til sørullen er angivet.
Jeg kan ikke gennemskue hvad meningen med datoen 1/1 65 er. Det kan være tidpunktet for opdatering af lægdsrullen.
Mere interessant er at her er listet fem togter som Malthe har været med på.
Alle med skipper Klyhn, Rasmus Christensen Klyhn fra Nordborg på Als, som sejlede ud fra Flensborg i en lang årrække med briggen Concordia.
| fra 22/11 59 = afm Flensbg 6/10 60 fra England med Klyhn |
| Flensbg 1/12 60 til Vestindien med Klyhn, 17/6 61 |
| d 28/6 61 ” Belgien ” do , 9/9 61 |
| d 5/12 61 ” Vestindien ” do , Kbhavn 26/4 62 = 28/5 63 |
Her skrevet uden forkortelser:
| fra 22/11 59 = afmønstrer Flensborg 6/10 60 fra England med Klyhn |
| Flensborg 1/12 60 til Vestindien med Klyhn, 17/6 61 |
| Flensborg 28/6 61 til Belgien med Klyhn , 9/9 61 |
| Flensborg 5/12 61 til Vestindien med Klyhn , |
| København 26/4 62 = 28/5 63 |
Bortset fra første linje står til venstre hvor og hvornår Malthe påmønstrer, derefter hvorhen togtet går til, dernæst med hvilken kaptajn, og tilsidst hvornår Malthe afmønstrer,
og også hvor han afmøstrer, hvis det er et andet sted end påmønstringen.
Lighedstegnet = fortolker jeg som ukendt.
Skulle nogen være i tvivl, så tag et smugkik her vedr. påmønstringen i København den 26. april 1862, der er angivet på sidste linje på ovenstående liste
Første Klyhn togt: fra 22/11 59 = afm Flensbg 6/10 60 fra England med Klyhn
Klyhn tog følgende rute Flensborg - Mandal (Syd Norge) - St. Croix - København - Bolderaa (Riga) - London - Shields - Newcastle - Flensborg
Her rejser sig fire spørgsmål:
1. Hvorfor tager Malthe ud at sejle?
Malthes faster, Abel, var gift med Nis Peter Ahlmann. Nis Peter Ahlmann stammede fra Gråsten, søn af Otto Frederik Ahlmann (1786-1866), som
var storkøbmand. Otto Frederik Ahlmann var bla. skibsreder for en brig med navnet Concordia, som Rasmus Christensen Klyhn var kaptajn på.
Concordia var hjemmehørende i Flensborg. Jeg gætter på at det er via Nis Peter og Abel, det er blevet arrangeret, at Malthe kunne komme
ud at sejle med Concordia. Se under menupunktet 'Reder'.
Malthes barndomshjem var meget religiøst. Malthes to brødre, Henrik Muhle og Holger blev senere ledende kræfter indenfor Indre Mission.
Senere i livet slår Malthe sig ned i Bangkok i Siam, hvor han indgår i et forhold med siameseren Mae Yen og får tre børn udenfor ægteskab.
Det kan være en indikation på, at Malthe ikke har gået så meget op i det religiøse.
Mit første svar fra 2021 lader jeg stå:
Født og opvokset inde på Sjælland i Sørbymagle, og søn af en skolelærer, forbinder man ikke lige med en sømand, der kom til at sejle
på verdenshavene og ende som kaptajn på en bark i et siamesisk rederi i Bangkok. Har far Gerhard haft en idé om, at det passede sig bedst
for Malthe og for den sags skyld Malthes to brødre, Henrik Muhle Hoff og Holger Hoff, der hhv. bliver præst og købmand?
2. Hvorfor i Flensborg med skipper Klyhn på briggen Concordia?
Spørgsmålet har jeg besvaret under punkt 1.
Mit første svar fra 2021 lader jeg stå:
Jeg har en idé om, hvorfor det netop bliver dette valg. Far Gerhard havde nogle forbindelser, men jeg skal have undersøgt det nærmere,
før jeg skriver det her på hjemmesiden, og det kan også være en del af svaret på det første spørgsmål.
3. Hvor påmønstrer Malthe?
Det første togt med Klyhn står ud fra Flensborg den 21. november 1859. Malthe får sit patent den 22. november 1859.
Regnes tilbage ud fra Hong Kong certifikatet fra sidste afmønstrings dato fås datoen 23. november 1859 som påmønstrings dato.
Et patent skulle udstedes af udskrivningschefen, Iver Holger Rosenkrantz, for 3. sjællandske distrikt, der havde kontor i Korsør,
så Malthe må næsten have været i Korsør den 22. november 1859. Alt tyder på at Malthe påmønstrer Concordia i Korsør den 23.
november 1859.
4. Er det Malthes første togt overhovedet eller har han været med på togt førhen?
Ja, det er Malthes første togt. Det fremgår af Hong Kong certifikatet.
Mit første svar fra 2021 lader jeg stå:
Værnepligtsloven gav mulighed for at unge kunne komme ud at sejle før deres konfirmation, blot de fik et Interimt Patent. Jeg har ikke fundet tegn på nogen togter tidligere.
Hvis Malthe ikke har været ude at sejle, har han nok gået i skole. Jeg har søgt efter skoleprotokoller fra Sørbymagle Skole på Rigsarkivet og på Slagelse Lokal Arkiv, men de ser ud til at være gået tabt.
Jeg tror, at det første togt med Klyhn er det første som Malthe er med på.
Andet Klyhn togt:Flensbg 1/12 60 til Vestindien med Klyhn, 17/6 61
på følgende rute Flensborg - St. Croix - København - Flensborg
Tredje Klyhn togt:d 28/6 61 ” Belgien ” do , 9/9 61
på følgende rute Flensborg - Antwerpen - Shields - Newcastle - Flensborg
Fjerde Klyhn togt:d 5/12 61 ” Vestindien ” do
på følgende rute Flensborg - St. Croix - København
Femte Klyhn togt:Kbhavn 26/4 62 = 28/5 63
på følgende rute København - St. Croix - St. Domingo - Hamborg - Shields - Newcastle - Farsund (Norge) - Flensborg - København
Tredje lægdsrulle niveau:
Arkiv skaber: Antvorskov Birk
Arkiv serie: Lægdsruller med til- og afgangslister (1792 - 1864)
Pakke: M-6 Sørbymagle 1830-1864
Denne rulle er ikke blevet digitaliseret og lagt online. Nedenstående billede har jeg selv taget med iPhone på Rigsarkivets læsesal i København.
Udover oplysninger fra de to første lægdsruller, står der Afg 1864. Jeg gætter på, at det oplyses at Malthe er afgået fra lægdsrullen,
og underforstået overført til sørullen.
I spalten til højre står der en tekst, som er overstreget:
1864 ved 1ste ??, som byt
tet Vilkaar med Holbek
72-89 Peder Pedersen /Høng/
af Udskr Aaret 1862, ??
|
Ifølge Værnepligtsloven af 1849 var det muligt at bytte vilkår med en anden værnepligtig.
Malthe skulle altså have byttet vilkår med Peder Pedersen fra Høng.
Hos Peder Pedersen kan jeg ikke finde noget om, at han har byttet vilkår med Malthe, men derimod med en anden.
Jeg tror, at det er en fejl, at det er angivet her, og derfor er blevet streget over.
Jeg er usikker på det, og det skal undersøges nærmere.