Om




Jeg har sat mig for at kortlægge de togter min tipoldefar Malthe Sehested Hoff (01.02.1845-07.10.1882) var med på.
Togterne og forholdene omkring dem vil jeg forsøge at beskrive på denne hjemmeside.

Det er et stort og spændende arbejde, som jeg har brugt meget tid på, og som ikke må gå tabt, hvis jeg en dag holder op.
Derfor deler jeg det med alle, som kunne have lyst til at få et indblik i en sømands liv i anden halvdel af det 19. århundrede.

Layoutet på siden er måske ikke helt i top, da jeg har fokuseret på at konstruere noget der kan bruges.

Det er en arbejds hjemmeside som ændrer sig løbede, efterhånden som jeg finder ud af mere.
Under nyheder vil ændringer blive noteret.
Stave og taste fejl ændrer jeg uden videre, mens ændringer i teksten vil blive noteret under Nyheder

Jeg benytte ofte vendingerne og ordene "jeg tror", "nok", "måske", "formodes" osv., pga. de usikkerheder der er.

Der er beskrevet togter på slesvigske, nordtyske, preussiske, danske og siamesiske skibe.
Det kan være besværligt at holde styr på hvilke land de forskllige skibe tilhører,
hvilket er en følge af Bismarcks tre krige mod hhv. Danmark, Østrig og Frankrig.
Briggen Concordia fra Slesvig sejler først under dansk flag, men efter krigen 1864 under preussisk
flag. Sønderborg og Haderslev ligger først i slesvig og regnes for danske, senere bilver
de preussiske og endelig nordtyske. Det er lidt svært at forlige sig med.