Vejen til Bangkok



Jeg gjorde et fund på Rigsakivets læsesal i København den 16. februar 2022. Det er et certifikat fra den danske konsul i Hong Kong,
som opremser de fartøjer som Malthe har været påmønstret indtil han bliver kaptajn. Skibene og varigheden af
de forskellige forhyringer, samt Malthes stilling på fartøjerne er angivet. Malthes første tjans som kaptajn var på den siamesiske
bark Sinka Cham Roan. Certifikatet er underskrevet af den kongelige danske konsul i Hong Kong, Rudolph Jensen, den 19. marts 1875 og
stemplet med konsulatets stempel. Jeg har fornuværende (04.03.2022) haft 16 dage til at arbejde på materialet, hvilket ikke
er meget, men det tyder på at Malthe først havde en løs base i Amoy på den kinesiske kyst, og sidenhen en løs base i
Hong Kong. Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor certifikatet er udstedt i Hong Kong og ikke i Bangkok - måske fordi han først
har fået brug for den nu, eller hidtil har haft base i Hong Kong.



  This is to certify that Malthe
Sehested Hoff
has produced certificates
shewing that he has duly passed his
examinations in Navigation according to
Danish law and that he is competent to
take command of any Danish vessel; also
papers proving him to have served omboard
the following vessels in the capacity stated.
   "Concordia"(Dan Bqne)boy x ordinary seaman3 years6 mos.7 days
"Jylland"(H.D.M's St fregali)a.B.0618
"Elise"(Dan Bqne)a.B.1225
"Elise"(Dan Bqne)2nd mate200
"Mathilde"(Dan Bqne)2nd mate1025
"China"(Gr Bqne)1st mate0613
"Chusan"(Gr Bqne)1st mate032
"Aarhus"(Dan Bqne)1st mate0626
"Juno"(Gr Bqne)Boatswain014
"Resolution"(Siam Bqne)1st mate0714
"Great Northern"(Br. steamer)Quartermaster032
"Asia"(Dan: str)2nd mate04-
"Goliah"1st mate(Siam Bqne)026
"Racehorse"(Siam Bqne)1st mate058
"Singkachamroan"(Siam Bqne)master068
13 years2 mo4 days
Royal Danish Consulate
Hongkong March 19th 1875
Rud Jensen
Consul

Det er en masse ny information, der pludselig er dukket op. Herunder har jeg hurtigt opsummeret de enkelte
skibe som Malthe tjener på. Togterne på Concordia, fregatten Jylland, Elise og Mathilde er temmelig godt
afdækket. Herfra er alt så godt som udkendt indtil Malthe for første gang optræder som skipper eller kaptajn på
den siamesiske bark Sinka Cham Roan og begynder at optræde i aviserne med 'Hoff' som master.
Det må være i forbindelse med at Malthe bliver kaptajn på Sinka Cham Roan, at Malthe bliver 'Registreret
i det danske konsulat i Bangkok 7/7 1874, skibskaptajn bosat i Bangkok', Danske i Siam 1858-1942
ved A. Kann Rasmussen
, pg. 83. Han bliver sidenhen skipper på de siamesiske skibe Starlight, Advance og
Prosperity, og togterne med disse skibe kan følges rimeligt godt. Der er meget at arbejde på :)

Concordia Malthe sejler på sine fem første togter med briggen Concordia af Flensborg.
Klyhn er skipper. Den angivne varighed af tjenesten er på 3 år, 6 måneder og 7 dage.
Varigheden er regnet fra første påmønstring til sidste afmønstring af Concordia.
Regner man tilbage fra afmønstringen fås datoen 23. november 1859 som dato for
påmønstring. Concordia afgår fra Flensborg 21. november 1859. Malthe får
sit patentnummer den 22. november 1859, og påmønstrer Concordia den 23.
november 1859. Det må næsten være i Korsør. Malthe tjener først som dreng
(boy), dvs. kahytsdreng eller dækdreng, og siden som ungmand (ordinary seaman).
Jylland Damp fregatten Jylland. (H.D.M's St fregali) His Danish Majestys steam frigate.
Den angivne varighed på 6 måneder og 18 dage er inklusiv opholdet på logiskibet
Dronning Marie. Perioden stemmer 100% overens med perioden, der er angivet i
gagebogen. Danmark var i krig med Preussen og Østrig i 1864. Malthe påmønstrer
Jylland efter slaget ved Helgoland, men deltager i resten af krigen. Malthe er
matros på fregatten.
Elise Barken Elise af Åbenrå. Dette togt går op og ned langs Kinas kyst med afstikkere til
Siam, Japan og Vietnam. Malthe påmønstrer som matros, men avancerer til at være 2.
styrmand. Elise er angivet at være dansk, men sejler under preussisk flag.
Mathilde Briggen Mathilde af Åbenrå. Dette togt foregår i samme område som Malthes første
togt til Kina. Malthe er med som 2. styrmand, men afmønstrer efter 1 år og 25 dage.
Sammenligner man med oplysningerne i aviserne befinder Mathilde sig nu i Amoy på
Kinas kyst. Mathilde er angivet at være dansk, men sejler under preussisk flag.
China Nu bliver det svært. Der er flere China, at vælge imellem, men der ligger en China i Amoy,
på det tidpunkt Malthe afmønstrer Mathilde. Det er en 3 mastet skonnert fra Sønderborg
med Jessen som skipper, så mon det ikke er denne. Malthe bliver 1. styrmand på China.
China sejler under preussisk eller nordtysk flag.
Chusan Der er også flere Chusan at vælge imellem. Her hælder jeg til
barkentinen Chusan fra Åbenrå med Wagner som skipper. Malthe
tjener som 1. styrmand på Chusan, der sejler under nordtysk flag.
Aarhus Her er afmønstrings certifikatet bevaret. Malthe påmønstrer 14. november 1870,
jeg ved ikke hvor, og afmønstrer den 9. juni 1871 i Newschwang. Aarhus har København som
hjemby og Heuchendorff er skipper. Aarhus er en tre mastet skonnert. Malthe er 1.
styrmand på Aarhus.
Juno Der er også flere Juno at vælge imellem. Her hælder jeg til en nordtysk bark fra
Flensborg med Zebothsen som skipper. Her var Malthe med som bådsmand, og tjente heller
ikke mere end 1 måned og 4 dage.
Resolution Resolution er det første siamesiske fartøj som Malthe sejler med. Han er med som 1. styrmand.
Resolution var en fuldrigger. Her er et afmønstrings certifikat bevaret.
Han påmønstrer den 29. juni 1871, jeg ved ikke hvor, og afmønstrer i januar 1872 i Bangkok.
Rapid Rapid er en siamesisk bark. Afmønstrings certifikatet er bevaret. Han er påmønstret
den 4. juli 1872, jeg ved ikke hvor, og afmønstret den 13. februar 1873 i Hong Kong.
Malthe er med som 1. styrmand.
Great Northern Det er et britisk dampskib, og blev benyttet af 'Det Store Nordiske Telegraf-Selskab' under
udlægning af telegraflinjer i farvandet øst for Kina. Om Malthe har været en del af dette
ved jeg ikke endnu. Malthes stilling på Great Northern var kvartermester. Afmønstrings certifikatet
er bevaret. Malthe påmønstrer i Hong Kong den 16. februar 1872 og afmønstrer i London den 28. april
1873.
Asia Asia er et dansk dampskib, hvor Malthe er med som 2. styrmand. Afmønstrings certifikatet er
bevaret. Malthe afmønstrer i Hong Kong den 20. januar 1874. Han er sikkert påmønstret i
London. Han tjente som 2. styrmand.
Goliah Goliah er en siamesisk bark. Afmønstrings certifikatet er bevaret. Han er påmønstret den
23. januar 1874, det må være i Hong Kong, og afmønstret i Bangkok i marts 1874.
Racehorse Racehorse er en siamesisk bark. Malthe er 1. styrmand.
Sinka Cham Roan Navnet er stavet på adskillige måder i kilderne: Chinkiang, Singkachamroan, Singa Chamroan,
Siv Canshawroon og Sing Kacham Roan. Jeg ved ikke hvad det betyder eller hvilket sprog det er på.
Sinka Cham Roan er en siamesisk bark. Det er det første skib Malthe er kaptajn, skipper eller master
på, og det er med dette han bliver bosiddende i Bangkok indtil sin død den 7. oktober 1882.