Asia
Her er vi så heldige, at der eksisterer to billeder af Asia.
Billederne har jeg fra 'M/S Museet for Søfarts' hjemmeside.
Maleri/tegning visende S/S ASIA.
Skibsportræt - S/S ASIA af København. Kinesisk maleri, olie på lærred. Antageligt malet uden for Hong Kong, i perioden 1875-80.
Nedenstående tekst har jeg fra 'M/S Museet for Søfarts' hjemmeside.
Skibet er bygget i Kiel 1872 af Det Asiatiske Dampskibsselskab i København. Bestyret af reder P.T. Petersen.
I 1873 blev skibet solgt til D/S København, samme reder. Totalforliste den 30. august 1889 på rejse Cardiff -
Kronstadt med kul. Stødte i tåge på klippe nord for Cape Cornwall og sank. 21 mand fra besætningen samt
en passager nåede i bådene og ind til land. Kokken og tømmermanden druknede. Kasco af værdi 200.000 kr.
fuldt assureret. Vrag og ladning blev efterfølgende solgt for £37.
Asia er også at finde på 'WRECK Site', link
Skibet optræder også i overtoldinspektoratets skibsregistreringsprotokol for København
Arkivskaber: Overtoldinspektoratet for København 1867-1873
Arkivserie: Skibsregistreringsprotokol
Pakke: L5 1867-1873
Her står en mængde oplysninger. Jeg har endnu ikke arbejdet dem igennem, men Hans Peter Molsen er
angivet som skipper den 13. september 1873, hvilket stemmer helt overens med de oplysninger jeg
har om Malthe.
Protokollen er ikke lagt online.
Nedenstående billede har jeg selv taget med iPhone på Rigsarkivets læsesal i København.