Klyhn sejler ud fra Flensborg den 21.11.1859, og sejler sandsynligvis op gennem Storebælt.
Jeg tror Malthe, der har fået sit patent den 22.11.1859, står på i Korsør.
Klyhn sejler videre gennem Kattegat og videre gennem Skagerak, hvor der sker et eller andet.
Enten en kollision med et andet skib eller mødet med et voldsom uvejr, eller noget helt tredje.
Under alle omstændiger går han ind i Mandal, nærmere betegnet Kleven, med skader.

Jeg ved ikke, hvornår Klyhn står ud fra Mandal, men det må ske i 1860.
Han sejler nok gennem Den engelse Kanal og over Atlanten til Christiansted på St. Croix.
Der er i aviserne og toldregnskabet angivet to ankomstdatoer. Jeg tror at den 7. juni
er den korrekte, fordi St. Croix avis og toldregnskabet angiver denne. De to kilder
var nærmest, mens de andre kilder befinder sig i Europa flere tusinder kilometer væk.
Ankomst datoer blev oplyst med breve, som var måneder om at komme frem, og de var
skrevet med håndskrift, som kan være svær at læse.

Turen tilbage med last, rom og sukker, går over Atlanten, nok gennem Den engelske Kanal, nord om Jylland til København.

Klyhn står ud fra København til Bolderå, der ligger i Riga i Letland, og derfra tilbage
gennem Øresund med lods fra Dragør, til London. Lasten har sandsynligvis været hvede.
Derfra går turen til Shields og Newcastle upon Tyne. Der gik mange skibe ind til Newcastle
for at laste kul, og jeg opfatter Shields som en venteplads inden Klyhn kan stå ind til
Newcastle. Turen herefter går til Flensborg med kul.
I kilderne står først at Klyhn tager fra London mod Helsingør, men oplyser dage efter
at han er nået til Shields og Newcastle. Enten har Klyhn ændret bestemmelsessted eller
der har været fejl i meldingerne. Det skete desværre jævnligt.
Ifølge lægdsrullen afmønstrer Malthe den 06.10.1860, mens Klyhn ifølge andre kilder
ankommer den 08.10.1860. Jeg tror, at det igen er datidens kommunikation, der spiller
os et puds.