I sørullen

Malthe tog sin længdeeksamen den 23. april 1864, og den 6. maj 1864 blev han overført fra lægdsrullen til sørullen.

For at blive overført til sørullen skulle forskellige kriterier være opfyldt.

I værnepligtsloven af 1861 $ 46 står der:

Som Halvbefaren betegnes den, der i 18 Maaneder,
og som Heelbefaren den, der i 36 Maaneder har været i
Fart som Sømand og i den Tid gjort i første Tilfælde 2, i
andet 4 Reiser til Havne, der ere beliggende enten vesten for
Linien fra Terelen til Cap Lindenæs eller østen for Linien fra
Rygenwalde til Calmar; dog kan den omhandlede Betegnelse
ikke tillægges Nogen, forinden han har fyldt det 18 Aar.
De, der have opfyldt disse Betingelser, skulle forfremmes
i Befarenhed enten af vedkommende Chef for Orlogstogtet,
eller gjennem Mønstringsbestyreren af Udskrivningschefen,
hvilke have at paasee, at enhver søfarende Værnepligtig saa=
ledes forfremmes, saasnart han dertil egner sig.
De, der ikke i Eet og Alt have opfyldt de ovenommeldte
Betingelser, kunne, naar de iøvrigt skjønnes at egne sig dertil,
forfremmes paa samme Maade.

Linjerne Kap Lindenæs-Texel (Terelen) og Kalmer-Rügenwalde

Malthe er helbefaren.
Malthe har været med på fem rejser vest for linjen Kap Lindenæs-Terelen (Texel), med en varighed på ialt ca. 38 måneder. Derfor helbefaren.

Jeg tror at det er Malthes befarendheds regnskab, der er gjort op i lægdsrullen fra 1859, 2. Udskrivningsdistrikt, Sorø Amt. Se under menupunktet Starten.

Nedenstående følger sørullen:

Arkivskaber: 3. Udskrivningsdistrikt (1851-1869)
Arkivserie: Sørulle. Sorø Amt
Pakke: S-38

Denne rulle er ikke blevet digitaliseret og lagt online. Nedenstående billeder har jeg selv taget med iPhone på Rigsarkivets læsesal i København.

Litra.	Løbe Nr.	Faderens eller Moderens og Sønnens fulde Navn.	Fødested	Fødselsaar	Udmønstret	Afm	Vedtegninger
		F. e. M. Skolelærer Gerhard Tetens Hoff			/: Skal være i Fart med Barkskibet		6/5 64
O	1	S. Malthe Schested	Sørby	1845	Elisa paa China, efter Lægdets		Tilført fra Lægdsrullen No J 234 som Heelbefaren
		Hoff	magle		Skr. 18/7 66 :/		Befarenheds No 339
							6/5 64 meddeelt Søfartsbog og s.D. beordret til uopholdelig at
							møde paa Nyholm x Mødt 7/5 64 x
							Dimitteret 23/11 64, tilført 1 Togt / Febr 65 /
							Har den alm Styrmands ^{samt Længdeexn} examen med bedste Charakter, efter
2 Togter efter Vpl^s §32,							liste med stm? Skr 4/8 65

Litra O er bogstavet for året 1864, og Malthe har nummer 1 i sørullen for Sørbymagle. Malthe og far Gerhard, samt Malthes fødested og fødselsdag er nævnt.
Til højre under vedtegninger stå der at Malthe er tilført sørullen den 6. maj 1864 som helbefaren, og at han i lægdsrullen havde nummer J 234.
Jeg ved endnu ikke hvad befarenheds nummer er, men jeg forestiller mig at der eksisterer en protokol over befarne med hver sit nummer.
Den 6. maj 1864 får Malthe søfartsbog. Søfartsbøger blev indført med Værnepligtsloven af 1861, og de erstattede patentere.
At Malthe først får søfartsbog i 1864 er nok fordi han ikke har været i kontakt med de militære myndigheder før.
Samtidig bliver han beordret til straks at møde på Nyholm, hvor han møder den 7. maj 1864. Det betyder at Malthe bliver indkaldt,
og på det tidspunkt er Danmark i krig med Preussen og Østrig. Malthe skal faktisk i krig.
Han dimmitterer fra flåden den 23. november 1864 efter at have gennemført et togt. Det må være tilføjet i februar 1865.
Sidst står der at han har taget den almindelige styrmands- samt lændge eksamen med bedste karakterer. Dette må være tilføjet den 4. august 1865.

Under Udmønstret er den 18. juli 1866 er angivet at Malthe er på togt til Kina med barkskibet Elisa. Det kommer vi tilbage til under 'Første Kina togt'.

Nederste til venstre står der: 2 togter efter værpligslovens §32. Hvilken af værnepligtslovene?

Sætningen er skrevet med en anden skrift og en lidt mørkere farve. Den må været skrevet på et senere tidspunkt.
I værnepligtsloven af 1861 omhandler §32 et afsnit om ansættelse ved forstærkningen. Det er nok ikke denne værnepligtslov.
I værnepligtsloven af 1869 omhandler §32 togter indenfor flåden:

Togt bliver at tillægge enhver befaren Værnepligtig, der ifølge Indkaldelse
eller frivillig har gjort Tjeneste ved Søværnet. Varer Tjenesten længere end 1/2
Aar, beregnes 2 Togter; overskrider den 1 Aar, beregnes 3 Togter; overskrider
den 1 1/2 Aar, beregnes 4 Togter og saa fremdeles.

Det må være den sidstnævnte værnepligtslov. Malthe tjener ved søværnet i ca. 6½ måned, og derfor regnes hans ene togt i 1864, som to togter i 1869.
Det passer fint fordi jeg har kun kunne finde et togt indenfor søværnet, og der har heller ikke været tid til to togter.