Jørgen Rathje
Jørgen Rathje dukker op flere gange i denne historie.
Efter Malthes død er der nogle smykker, der skal sendes til skifteretten i Øster Horne-Vester Horne Herred, og de skal sendes via en hr. Rathje.
Det er nævnt i breve til hhv. Malthes bror Henrik Muhle, link,Hoff og Maltes far Gerhard Tetens Hoff, link.
Jørgen Rathje har kvitteret for at have fået smykkerne i sin varetægt, som skal afleveret til Malthes bror Henrik Muhle Hoff.
Jørgen Rathje stammede fra Varde, så det er meget nærliggende at han skal tage smykkerne med sig.
Nedenstående billeder har jeg selv taget med iPhone på Rigsarkivets læsesal i København.
Billedet til venstre er af den originale kvittering. Det til højre er fra kopibogen.
Min tydning:
Received from C.C. Leekie acting consul for
Denmark, Bangkok, the following effects belonging to
the estate af the late Captain Hoff, to be handed
over to Pastor Hoff Varde, Denmark.
1 Silver watch 1 gold chain
2 Ruby Rings 1 Sapphire ring
J Rathje
Bangkok 3 March 1883.
Min oversættelse:
Modtaget af C:C: Leekie agerende konsul for
Danmark, Bangkok, de følgende effelter tilhørende
boet efter afdøde kaptajn Hoff, til overlevring
til pastor Hoff, Varde, Danmark.
1 sølv ur 1 guld kæde
2 rubin ringe 1 safir ring
J Rathje
Bangkok 3. marts 1883.
Det tyder bare ikke på at J. Rathje, når til Varde i denne omgang.
I kopibogen er der et enslydende dokument i kopibogen fra 16. august 1883, men uden underskrift.
Smykkerne når under alle omstændigheder til Varde. I skifte dokumenterne er der kviteringer fra Henrik Muhle Hoff
på egne og på vegne af Maltes søn Dan, for modtagelse af en blå safir ring og et sølv lommeur med guldkæde. Ligeledes
er der kviteringer fra Johannes Kunst på sin hustrus, Malthes søster Idas, vegne for modtagelse af en guldring med syv
røde stene, og fra Niels Jørgensen på sin hustrus, Malthe anden søster Agathes, vegne for en guldring med en rød sten.
Alle kviteringerne er dateret i november 1885.
Jørgen Rathje bliver syg og må sendes hjem til Varde fra Bangkok.
Rathjes kreditorer i Bangkok skal have deres penge tilbage og i kopibogen er en liste over kreditorerne,
som er dateret ca. den 6. april 1889.
Her er en af kreditorerne Mae Yen, som Rathje skylder hhv. 65 og 48 mexikanske dollars.
Mae Yen har dermed været i live i hvert fald til 1889. Nu behøver det ikke at være min tipoldemor, men en anden Mae Yen.
Jeg vil ikke bringe et udsnit her, fordi det er sygdom det drejer sig om.